Fortrydelse og returnering
Tavlen kan ikke købes endnu. Salget forventes at åbne i januar 2027. Reglerne her gælder for køb, når salget er åbnet.
Du har 14 dages fortrydelsesret
Du kan fortryde dit køb uden at give en grund. Fristen er 14 dage fra den dag, du har modtaget varen. Har du bestilt flere varer, der kommer hver for sig, løber fristen fra den dag, du har modtaget den sidste.
Sådan fortryder du
Giv os en tydelig besked om, at du fortryder, inden fristen udløber. Du kan:
- bruge knappen „Fortryd køb“ i webshoppen, eller
- skrive til hej@beggesteder.dk med dit navn, ordrenummer og at du fortryder.
Du kan også bruge standardformularen nederst på siden, men du skal ikke. Det er nok at sende beskeden inden fristen. Vi bekræfter med det samme på e-mail, at vi har modtaget din fortrydelse.
Sådan returnerer du
- Send varen til: Begge steder, Nis Petersens Vej 1, 8600 Silkeborg. Skriv dit ordrenummer på pakken eller i den.
- Send varen senest 14 dage efter, at du har givet os besked om, at du fortryder.
- Du betaler selv for at sende varen retur.
- Pak varen godt ind, så den ikke bliver beskadiget undervejs. Vi anbefaler, at du bruger en forsendelse med sporing og gemmer kvitteringen.
Sådan får du pengene tilbage
- Vi betaler hele købsbeløbet tilbage, inklusive den fragt, du betalte for den billigste leveringsmåde, vi tilbød.
- Du får pengene senest 14 dage efter, at vi har fået din besked om, at du fortryder. Vi må dog vente med at betale, til vi har fået varen tilbage, eller du har vist, at du har sendt den.
- Pengene kommer tilbage med samme betalingsmetode, som du brugte, medmindre vi aftaler noget andet. Det koster dig ikke noget.
Varens stand
Du må gerne pakke varen ud og se den efter, ligesom du ville gøre i en butik. Har du brugt den mere end det, fx skrevet på tavlen eller magneterne og ikke visket det ud, eller mangler der dele, kan vi trække et beløb fra, der svarer til den værdi, varen har mistet.
Standardfortrydelsesformular
Udfyld og send kun formularen, hvis du vil fortryde dit køb. Send den til hej@beggesteder.dk.
Til Begge steder v/ Málfríður Jökulsdóttir, Nis Petersens Vej 1, 8600 Silkeborg, hej@beggesteder.dk:
Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer:
______________________________________
Bestilt den (dato): ____________ / Modtaget den (dato): ____________
Forbrugerens navn: ______________________________
Forbrugerens adresse: ______________________________
Forbrugerens underskrift (kun hvis formularen sendes på papir): ____________
Dato: ____________
Er varen i stykker?
Så er det ikke en fortrydelse, men en reklamation, og så betaler vi fragten. Læs mere i vores handelsbetingelser.